|
Forside > NATURTURISME I/S > Vores formål
|
| |
Baggrund og formål for Naturturisme I/S | | | Naturturisme I/S er et kommunalt interessentskab ejet af de fire syd- og midtfynske kommuner - Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. På baggrund af de gode erfaringer og resultater med Mål 2 projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" har de fire kommuner besluttet at videreudvikle områdets potentialer inden for natur og kulturmiljøer for at styrke turismen og bosætningen. Foreløbig har kommunerne bevilget drifts- og udviklingsmidler frem til og med 2009. Gennem Naturturisme I/S har kommunerne fastholdt det tværkommunale ejerskab, men har udvidet bestyrelsens deltagerkreds for at få et bredere ejerskab til projektet. Vores formål er: at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder gennem tiltag, der forbedrer områdets kvaliteter inden for natur og kulturhistoriske oplevelser. Interessentskabet skal ligeledes styrke grundlaget for kommunernes arbejde for en større bosætning i området. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til lokalbefolkningens og naturens interesser. Vi danner rammerne for et bredt samarbejde som kan skabe en målrettet produktudvikling af oplevelser og aktiviteter i naturen, kulturmiljøer og landskabet generelt. Indsatsen sker på tværs af kommunegrænser, fag- og erhvervsområder. Vi skaber vækst gennem egne handlinger, men i høj grad også være det forum, der gennem dialog kan inspirere og katalysere andre aktørers initiativer på relevante områder. | | Det Sydfynske Øhav Foto - Naturturisme I/S |
|